Henriette Hviid - Psykoterapi København & Ærø

Psykoterapeut specialiseret i krops- og traumeterapi

Henriette Hviid Psykoterapeut
Henriette Hviid Psykoterapeut

I mit arbejde med krops- og traumeterapi kombinerer jeg klassiske psykoterapeutiske metoder med en dybere forståelse af, hvordan traumer og følelser lagres og udtrykkes i kroppen. Traumer skal ikke kun ses som mentale oplevelser, men som noget, der også "sidder" i kroppen – f.eks. i spændinger, åndedræt, holdning og kropssprog.

Målet med terapien er ikke at "genopleve" traumet, men at hjælpe dig med at regulere de følelser og tilstande i nervesystemet som traumet kommer til udtryk igennem.

Gennem kroppen kan vi arbejde med de svære emner, og når du har fået en god kontakt til din krop og dens signaler hjælper jeg dig med at sætte ord på oplevelsen, så den kan integreres i din bevidsthed. Det handler om at forbinde din krop, dine følelser og dine tanker, så du gennem forståelsen af sammenhængen i langt højere grad bliver i stand til at navigere og håndtere det svære.

Gennem samtaleterapi og forståelsen af egne mønstre og kroppens signaler er det muligt at slippe angst og fastlåsthed og komme meget mere i kontakt med dig selv, dine følelser og verden omring dig hvad end det er din partner, dine børn, dine forældre eller andre.

 


Hvad Jeg Tilbyder

Individuel Terapi

Her arbejder vi med at komme til bunds i det der er svært og skabe en forståelse for det som driller eller står i vejen. Vi arbejder gennem kroppen for at opnå en forståelse af hvorfor du gør som du gør, og hvor det kommer fra. Når vi sammen ved hvor det kommer fra kan vi arbejde med det og skabe en forståelse af det så der løsnes op og de fastlåste mønstre brydes.

Pris: 1000 kr. (1 time)

           1250 kr. (1½ time)

Parterapi

Her arbejder vi med at skabe en fælles forståelse af hvem I er både sammen og hver især i jeres indbyrdes relation. Vi får oversat de svære følelser eller frustrationer, og skabt et fælles sprog som kan bruges til at løsne op og styrke relationen.

Pris: 1500 kr. (1½ time)

Supervision

Her arbejder vi med konkrete problemstillinger der opstår på arbejdspladsen mellem dig som medarbejder, dine kolleger eller kunder. Vi får bundet den komplekse knude op, og får sat en ramme og forståelse af hvad der skal til for at komme videre, og hvorfor din reaktion i første omgang opstod.

Pris: 1000 kr. (1 time)

Kontakt

Skriv til mig

Henriette Hviid

henriette@henriettehviid.dk

Ring til mig

+45 21 69 93 92