Jeg har helt personligt en tendens til, at have store ambitioner på mit familieliv´s vegne.. Ofte ALT alt for store.. Fx. trives jeg rigtig godt med rammer for hvornår vi spiser vores måltider, på bestemte tidspunker, hvad vi spiser.. og nærmest også hvordan – og her går det grueligt galt (jeg er jo også blevet inspireret af et par magasiner eller 3 – med de mest idylliske billeder og stemninger af hygge og meget glade familier) Sådan vil jeg jo også gerne have det, men det svare bare til, at jeg siger – EN – TO – TRE HYG og så retter alle ind og går i gang med at leve op til alle mine (usagte, vel at mærke) idylliske forventninger… (kan du se det for dig eller måske kende det?)
NÅ…Jeg må erkende at jeg ikke kan leve op til en skid af det – Min familie gider ikke… De står af, – HELT af.. Og jeg sidder ofte tilbage SÅ frustreret og tænker, hvad fanden er der galt med mig og min utaknemmelige familie…? (ja, fordi det er jo deres skyld!)
Jeg er HELDIGVIS blevet klogere og har øvet mig på, ikke at have en bjælde forventninger.. Simpelthen fordi det står i vejen for nærværet, autenciteten og respekten for hinandens forskelligheder i familien.. Hvem gider (eller kan) sidde og “lege” idyl, når man nu er fyldt af en episode i børnehaven, hvor bedste vennen ødelagde tegningen..?
Igår aftes kl.21.20… 21.20 skriver jeg!!!!!! (der hvor min lille Ella allerede gerne skulle have sovet i 2 timer) Sov hun stadig IKKE!!!!! Og jeg er nød til at indrømme, at jeg smagte lidt på min “NEEEEJ hun skal jo sove – Hvad SKER der – Hvad NU” tanker. Jeg valgte noget andet.. Jeg havde faktisk ikke andet valg, hun er jo et lille menneske og ikke en robot jeg kan slukke for… Jeg trak vejret og nød hun puttede sig ind til mig…
Pludselig siger hun “Jeg er sulten”
- Mine tanker stak lidt af igen og konfliktede lidt med at jeg synes at hun SKULLE sove… som i NU!!
- Ella siger igen, “MOR, jeg sulten”
- Jeg overgir mig og (irriteret) tilbyder en banan!
- Ella siger “Nej – det vil jeg ikke have”
- Jeg kommer i tanke om, at være i nuet og siger PYT!! og tager det oppe fra og ned!
Ella og jeg går sammen i køkkenet og spiser leverpostej´s madder MED remoulade og ristede løg (lidt ad, men jeg kom i tanke om at det fik jeg selv som barn) Ella elskede det og blev mæt, JEG elskede det… Og at se hendes glæde dér i køkkenet, med leverpostejs madder iført Elsa og Anna badedragt, DÉT er fande-mer lykken og noget vi vil huske som dejlige minder… <3
Ps. Denne tåler en gentagelse, et blog indlæg jeg lavede for magasines Vores børn – som handler om samme tema…
Kærligst Henriette
